FullTilt Poker.net FullTiltPoker.com Titan Poker.com PokerStars.com

Poker
Forside

Daniel Negreanu

Profil af Shirley Rosario

Daniel Negreanu
Pokerspillere:
Chris Moneymaker
Gus Hansen
Phil Ivey
Daniel Negreanu
Jennifer Harman
Howard Lederer
Chris Ferguson
Doyle Brunson
Mike Matusow
Phil Hellmuth
Johnny Chan
Kristy Gazes
Annie Duke
Dave Ulliott
Ted Forrest
Isabelle Mercier
Vanessa Rousso
Shana Hiatt

Gratis Poker

Pokerhænder

Texas Hold'em Spil

Texas Holdem Regler

Online Poker

Daniel NegreanuDaniel Negreanu er en af de mest kendte pokerspillere og med god grund. Han har masser af succes, hans talent er uovertruffen, og hans personlighed er uforglemmelig. I 2004 vandt Daniel Cardplayer Magazines pris som ”Årets Turneringsspiller” og World Series of Pokers pris som ”Årets spiller”. I 2004 vandt han over $4.400.000 i turneringspræmier. Han spiller alt lige fra $1.000-2.000 til $4.000-8.000 spil, og han har planer om regelmæssigt at deltage i de større spil i fremtiden. Han har helt sikkert et medfødt talent for at spille poker, men han arbejder også hårdt for det – hårdere end andre i branchen.

Jeg har mødt Daniel ved flere forskellige lejligheder, og i starten vidste jeg ærlig talt ikke, hvad jeg skulle mene om ham. Mit første indtryk var, at han var en af de mest sympatiske spillere, jeg har mødt. Jeg skiftede senere mening og tænkte, at han var påtaget, for ingen kunne være så smilende, som han var, hver gang jeg så ham. Det var først senere, at det gik op for mig... ingen, der siger sin mening som han gør, kan være påtaget. Jeg har læst mange af Daniels indlæg på RGP, og det sker tit, at folk bliver stødt over det, han skriver. Jeg tager det altid for hvad det er: en mand der står inde for sine holdninger. Og med det mener jeg ikke, at jeg er enig i alt, hvad han har skrevet, men det er utroligt rart at se en mand, der siger sin mening, uanset hvad andre mener om ham.

Selv om jeg har mødt Daniel flere gange, har jeg aldrig haft mulighed for at sætte mig ned og tage en lang snak om poker med ham. Jeg er dog så heldig, at jeg har diskuteret poker med ham over internettet. En af de første ting jeg var interesseret i at få at vide var, hvilken pris som ”Årets Spiller” der betød mest for ham. Hans svar var: ”Det er så svært at sige, for de betyder begge virkelig meget for mig på forskellige måder. WSOP titlen var noget, jeg fokuserede på og virkelig gik efter at vinde. Det var en fantastisk følelse at vinde efter en hård måneds poker. Den anden pris var anderledes, for jeg troede slet ikke i starten af året, at jeg havde en chance. Jeg havde allerede besluttet at deltage i de store kontantspil og derudover kun de store turneringer. Midt på året gik det op for mig, at jeg rent faktisk havde muligheden for at vinde. Jeg førte det meste af vejen, men David Pham overtog føringen, da der kun var en turnering tilbage. Det eneste problem var, at jeg skulle igennem 376 spillere for at vinde. Jeg elsker dog presset, og med ryggen mod muren genvandt jeg ikke bare førstepladsen, men jeg vandt også turneringen og $1.8 millioner. Så de er begge to noget meget særligt, hvilket gør det helt umuligt at besvare dit spørgsmål!”

Jeg spurgte ham så, hvordan det var at vide, at han nærmest havde udført et mirakel ved at vinde Cardplayer prisen, og om det var noget ekstra særligt at vinde den, fordi konkurrencen havde været så hård. Han forklarede det således: ”Jeg er lidt underlig på det område. Da David overtog førstepladsen, og der kun var en turnering tilbage, tænkte jeg ”Helt fint. Nu er der pres på.” Hvis jeg ikke bliver udfordret, er jeg ikke en god pokerspiller. Hvis jeg ikke spiller i pressede situationer, bliver jeg ofte doven og har svært ved at koncentrere mig. Forestil dig at spille skak med en, som du ALDRIG har tabt til – ville det ikke blive kedeligt efter et stykke tid? Jeg elsker at vinde, men uden smerten ved at tabe er det helt klart ikke så givende.”

Jeg elsker at se Daniel spille No Limit Holdem, for han har en fantastisk forståelse af spillet. Han forstår, at det ikke handler om kortene, men om situationen og om at spille de andre spillere. Jeg var interesseret i at vide hvilken fordel han havde ved at forstå disse ting. Hans svar var: ”Hvis der er en ting, jeg har, som er på højde med alle andre spillere, så er det den måde, jeg spiller på EFTER floppet. I deep stack turneringer er det mindre vigtigt at have de rigtige kort til at begynde med, og meget mere vigtigt at foretage de rigtige valg hånden igennem. Jeg fokuserer meget mere på det, der sker efter floppet end på hvilke kort, jeg har til at starte med. Hey, jeg er bestemt ikke flov over at vende Klør 2 og Klør 5!”

Som jeg nævnte tidligere, respekterer jeg virkelig Daniel for at sige sin mening. Jeg spurgte ham, om det giver ham problemer, eller om han nogensinde spørger sig selv ”Hvorfor holdt jeg ikke bare min kæft i den situation?” Hans svar var ”Jeg kan ikke sige, at jeg er stolt af alt, jeg har sagt eller gjort i mit liv, men det betyder ikke, at jeg ville ønske, at jeg kunne ændre det. Jeg fortryder intet, for jeg føler oprigtigt, at alle de ting jeg har gjort i mit liv har hjulpet mig til at blive et bedre menneske. Uden alle disse “fejltagelser” ville jeg måske ikke have lært de ting, jeg har, og som har gjort mig til et lykkeligt menneske.”

Den sidste ting jeg talte med Daniel om var, hvilke spillere han respekterer. Jeg ved allerede, og det samme gør 90 % af pokerverden, at Jennifer Harman står øverst på listen, men det var interessant at høre, at han respekterer Phil Ivey lige så meget som jeg gør. Som svar på mit spørgsmål sagde han: ”Der er så mange mennesker, jeg respekterer i pokerverden, og de har alle sammen de samme kvaliteter: de er dygtige spillere, som også virkelig er utroligt rare mennesker, der behandler andre godt. Phil Ivey har et enormt talent, men er samtidig meget nede på jorden. Jennifer Harman deltager regelmæssigt i de største kontantspil i verden, og hun vinder. Hun lægger ikke skjul på sine følelser, så når hun er vred, hører du om det! Jeg respekterer Phil for hans utrolige fokus, og Jennifer for at klare sig så godt i en mandsdomineret verden på trods af alt det hun har været igennem i sit liv, bl.a. har hun to gange haft nyresvigt og måtte se døden i øjnene.”

Nederst i en e-mail han sendte mig, havde han skrevet en besked. En besked vi alle kan lære af: ”Nu hvor poker er eksploderet, er pokerspillere endelig i en position hvor de kan tjene penge på at være gode til det, de gør. Folk er i det sidste års tid kommet til mig med flere forskellige tilbud, og jeg har planer om at gøre mere og mere for at være med til at markedsføre poker. Jeg er først og fremmest pokerfan, og dernæst er jeg pokerspiller. Jeg ser gerne, at pokers popularitet fortsat vil stige, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at beskytte spillets image og integritet.”

Daniel har haft utrolig turneringssucces. Hans World Series og World Poker Tour bedrifter indeholder tre WSOP titler, bl.a. 2004 Limit Holdem, 2003 SHOE og 1998 Pot Limit Holdem. Hans World Poker Tour indeholder førstepladsen i Borgata 2004, tredjepladsen i PokerStars Caribbean Adventure, andenpladsen i Party Poker Million, og førstepladsen i Bellagio Five Diamond. Sidstnævnte gjorde ham på det tidspunkt til WPT’s førende pengevinder.

Daniel Negreanu: English, German, French, Spanish, Italian, Norwegian, Swedish, Portuguese, Dutch and Danish

Poker English:
Poker Games Blog
Poker Players

Poker Online vs. B&M
Texas Hold'em Rules
Texas Holdem Games

How to Play Poker
Tournament Poker
World Poker Tour

Online Poker Sites
Free Poker Games
Poker Definitions

Poker Tips
Poker Tells
Poker Hands

TitanPoker.com Poker Stars Pokerstars.net FullTiltPoker.com Full Tilt Poker.net

Translations:

More Poker:
Poker Online

How to Play Poker
World Series of Poker

Texas Holdem Strategy
Texas Holdem Rules

Free Poker Games
Online Poker Legal?

Poker Tips
Poker Hands